- Ejerskifteforsikring
- Anmeld skade
Ejerskifteforsikring
Anmeld en skade på din Ejerskifteforsikring
Tjek først din tilstands- og elrapport, så du er sikker på, at fejlen ikke allerede var kendt, da du overtog huset. Det er gratis at anmelde.
Hvad er en skade?
Hvad er en skade?
En skade er en skjult fejl eller mangel, som viser sig efter overtagelsen, men som allerede fandtes, da du overtog huset. Den stod ikke i tilstandsrapporten og blev ikke fundet, da huset blev gennemgået før handlen.
Det er altså forhold, du med rimelighed ikke kunne kende til – og som kan kræve reparation eller udskiftning. Almindeligt slid og alderstegn er ikke en skade.
Forløbet
Sådan behandles din anmeldelse
Sedgwick Danmark behandler alle skader på vegne af forsikringsselskabet Fortegra.
Anmeldelse
Du sender oplysninger om fejlen eller manglen – gerne med billeder og købsaftale.
Vurdering
Sedgwick vurderer, om det er en skade, som forsikringen dækker. Mange anmeldelser stopper her, fordi de fx handler om slid, forhold i tilstandsrapporten eller en skade, der er opstået efter overtagelsen.
Gennemgang og dokumentation
En taksator eller fagperson ser nærmere på fejlen og indhenter dokumentation – fx billeder fra før og efter overtagelsen.
Afgørelse
Du får besked, om forholdet er dækket. Er det dækket, går udbedringen i gang.
Vent med at udbedre, til skaden er godkendt skriftligt – men begræns skaden, så den ikke bliver værre.
Ikke dækket
Typiske grunde til, at en skade ikke dækkes
Står i rapportenEr fejlen allerede beskrevet i tilstands- eller elrapporten, kan den ikke anmeldes som en skade.
Eksempel: Revner i soklen, som står tydeligt i tilstandsrapporten.
Slid, ælde og manglende vedligeholdVinduer, tage eller installationer, der blot er gamle og trænger til udskiftning.
Eksempel: Duggende 30 år gamle vinduer.
Kosmetiske forholdSmåting, som ikke påvirker husets funktion eller sikkerhed.
Eksempel: En misfarvet fugtplet uden aktiv skade bag – eller farveforskelle på fliser, der tidligere er skiftet.
Under bagatelgrænsenSkader under 5.000 kr. pr. skade bliver ikke dækket.
Eksempel: En defekt stikkontakt eller en tagrende, der er gået fra hinanden.
Ikke en skjult skadeFejlen er opstået efter overtagelsen eller kunne ses ved en almindelig gennemgang.
Eksempel: Et vandrør, der sprænger en uge efter indflytning, eller en termorude med dug mellem glassene ved overtagelsen.
Anmeldelse
Anmeld skaden
Du anmelder skaden på Mit Helle. Du logger på med MitID.
Har du spørgsmål? Lad os ringe dig op.
